‘n Gebed vir Moedersdag

Here God, U wat ons ware Ouer is, ons Vader en ons Moeder, ons bid:

Vir hulle wat vanjaar geboorte geskenk het aan hul eerste kind – ons vier dit saam met hulle.
Vir hulle wat vanjaar ‘n kind verloor het – ons rou saam met hulle.
Vir hulle wat in die loopgrawe met klein kindertjies is, met vlekke op hul klere en sakkies onder hul oë – ons waardeer hulle.
Vir hulle wat verliese beleef het deur miskrame, mislukte aannemings of kinders wat weggeloop het – ons treur saam met hulle.
Vir hulle wat die moeilike pad loop van infertiliteit, deur al die toetse, prosedures, moeilike besluite, hoop en teleurstelling – ons loop saam met hulle. Vergewe ons as ons dwase opmerkings maak wat hulle pad nog moeiliker maak as wat dit reeds is.
Vir hulle wat pleegouers, mentor-ouers, ouma’s op kinderdiens is, ons het hulle broodnodig.
Vir hulle wat hul kinders omvou met liefde en sorg – ons sê dankie vir hulle.
Vir hulle wat teleurstelling, hartseer en verwerping van hul kinders beleef – ons dra hulle aan U op.
Vir hulle wat vanjaar hulle moeder verloor het – ons rou saam met hulle.
Vir hulle wat mishandel is deur hul moeder – ons bid vir herstel en genesing.
Vir hulle wat reeds deur al die toetse van ouerskap is en wie se kinders nou uit die huis is – ons is dankbaar vir hulle en slaan ons arms om hulle.
Vir hulle wat deur die trauma van ‘n aborsie is – ons bid dat U hulle weer sal heel maak.
Vir hulle wat enkel is en graag ‘n ouer sou wou wees – mag daar onverwagse vreugdes in hulle lewe na vore kom.
Vir hulle wat stiefouers is – help hulle om daardie komplekse verhoudings na die beste van hul vermoë te hanteer.
Vir hulle wie se droom van kleinkinders nooit bewaarheid is nie, of wie se kleinkinders oorsee bly – sal U hulle troos.
Vir hulle wat hul kinders laat plaas vir aanneming – ons eer hulle selfloosheid en onthou dat hulle daardie kind in hulle hart vashou.
En vir hulle wat swanger is met nuwe lewe – ons staan in afwagting saam met hulle.
Hierdie Moedersdag bid ons vir hulle almal. Ons onthou hulle almal en ons eer hulle. Ons deel in hulle vreugdes en hulle pyn.

Here God, U wat ons ware Ouer is, ons Vader en ons Moeder, wees by ons almal.
Amen

* Geneem vanaf DinkJeug.com

REST and the DIGITAL AGE

Her thinking was old. To a child whose notion of modern times was shaped by watching the Jetsons, a visit to my grandmother’s felt like stepping back in time. There is a risk in taking up the subject of rest in a digital age. Digital natives are tempted to dismiss any criticism of digital culture as little more than the grumbling of those who have trouble keeping up with technological advances. There is no going back to the B.C. (before computers) era.

Pursuing rest in a digital age

I am not addicted. I am distracted. Computer technology has not destroyed my ability to concentrate. But it has made it harder. It has also made rest harder to find. Digital technology has turned our world into one where we are never alone and are always on the job.

The technology is new but the fear is an old one. It is solitude I dread. And digital culture makes solitude easier to avoid.

Rest is harder to find in a digital culture because technology has dissolved the two fundamental boundaries that are essential to rest: solitude and silence. 

Solitude and silence

Like Jesus we occasionally need to withdraw from the crowd -especially the virtual crowd. One solution is to turn to habits the church practiced long before the computer age was ever envisioned: the ancient disciplines of solitude and silence.

The biblical metaphor for solitude is the wilderness. It is a place of deprivation. The wilderness is also a place of disruption.

This sheds an important light on the experience of rest. We are tempted to think of rest as a kind of indulgence. But in reality the practice of rest often involves a measure of self-denial. Rest requires that we cease our ordinary activities and break away from our daily relationships. When we are at rest we are often unavailable.

When God’s people observed the Sabbath in the wilderness, they could not gather manna. The intention was not for the Israelites to go hungry but to recognize that they were being fed by God. They abstained from their normal occupations in order to occupy themselves with something better. Likewise, when we rest in this way we do not cease from all activity; we abstain from one kind of activity in order to engage in another.

The pursuit of rest is really the pursuit of God.

This is the goal when we practice solitude.

The steps required to find solitude do not always have to be so elaborate. If we can discipline ourselves to turn off the television, computer and phone, a favorite chair in a comfortable room in our own house will do just as well.

Solitude is a mirror and I do not always like what it shows me. It is a context in which we are forced to face our weaknesses and shortcomings.

Fortunately, solitude is also a sanctuary.

Strategic unproductivity

Solitude and silence are not merely disciplines; they are exercises in trust. Those who practice solitude and silence rest in God’s control. He is fully capable of running the world without our help.

Solitude and silence are countermeasures for a world that tries to persuade us that out worth is measured by our usefulness.

Questions for reflection

  1. How has technology helped your spiritual life? Where has it been a hindrance? Are some areas more affected than others? If so, which areas have been affected most?
  2. Do you find it hard to “unplug” from the digital world? Is one form of media more difficult to abstain from than another?
  3. In what ways has digital culture made it difficult for you to experience rest? Is this a problem created by the technology or something else? Are there any simple steps you can take to address this problem?
  4. What do solitude and silence look like in your life? What steps can you take to practice these disciplines?

 

 

For more on REST and the DIGITAL AGE, read The radical pursuit of rest, by John Koessler. You can find it here.

Hoe om God se wil vir jou lewe te bepaal

Die probleem vir die meeste van ons is dat ons nie altyd seker is wat God se wil vir ons lewens is nie. “As die Here maar net aan my sou verskyn en vir my se wat ek moet doen,” is die hartkreet van menige gelowige.

Wanbegrippe rakende die wil van God

• Sommige mense is bang dat God se wil vir hulle iets is wat hulle nie wil doen nie. Sulke verse is totaal ongegrond, en absoluut teenstrydig met die karakter van ons liefdevolle hemelse Vader.
• Sommige tree op asof God se wil verlore is. As gevolg daarvan ontwikkel ons allerhande ‘tegnieke’ om God se wil te vind.
o Een benadering is om ‘n vlies uit te sit. – Rigters 6.
• Jesus het in Johannes 20:29 vir Tomas gese: “Glo jy nou omdat jy My sien? Gelukkig is die wat nie gesien het nie en tog glo.”
o Sommige mense trek lootjies. – Jona 1:7.
o Sommige mense soek die wil van die Here deur lukraak ‘n teksvers te soek.

Die kenmerke van God se wil

• Daar is twee fasette van God se wil in die Skrif.
o Eerstens is daar sy wil van voorneme
• “Die Here die Almagtige het ‘n eed afgele: ‘Soos Ek My voorgeneem het, so sal dit wees, wat Ek besluit het, sal gebeur.’” – Jesaja 14:24.
o Tweedens is daar sy wil van verlange
• Daar is dinge wat Hy graag wil he moet gebeur, maar dit gebeur nie altyd nie. God het ons ‘n vrye keuse gegee, om te besluit of ons ‘n opdrag wil gehoorsaam of nie.

God se geopenbaarde wil vir alle mense

• Bekering
• Heiligmaking
• Opofferende diens
• Onderwerping aan gesag
• Danksegging

God se spesifieke wil vir ons as individue

• Hier is die vraag: Wie is in beheer van ons lewens as ons God se geopenbaarde wil as leefwyse gehoorsaam? Dit kan slegs die Heilige Gees wees; en wanneer die Heilige Gees in beheer is, ervaar ons dat alles wat ons begeer goed is.
• Volgende vraag: Hoe behoort ons te bid? Na gelang van ons begeertes of na gelang van God se wil? Die antwoord is, ja. Beide is geldige riglyne vir gebed. “As julle in My bly en my woorde in julle, vra dan net wat julle wil he, en julle sal dit kry.” – Johannes 15:7.

God se beloftes aangaande leiding

• Die eerste riglyn vin dons in Kolossense 3:15 waar vir ons gese word dat die vrede van Christus in ons lewens die deurslag moet gee.
• Nog ‘n riglyn aangaande God se wil is dat ons die eerste stap moet neem.
• Nog ‘n manier waarop God sy kinders lei, is om deure oop of toe te maak.
• Let egter daarop dat as daar ‘n konflik ontstaan tussen geleentheid en gemoedsrus, gemoedsrus altyd voorkeur moet kry.
• Vanselfsprekend kry God se Woord voorkeur bo enigiets anders wanneer dit by leiding kom.

Die implikasies vir ‘n gelowige se lewe

• Ons moet God se geskrewe Woord gehoorsaam. God se wil vir ons sal nooit met die Skrif teenstrydig wees nie.
• As jy wel in gehoorsaamheid aan God se geopenbaarde wil wandel, gaan dan voort met wat jy wil doen as dit vir jou reg lyk.

‘n Waarskuwing moet egter bygevoeg word. Moenie deure oop forseer nie. Moenie jou wil op die Here afdwing nie, want die kanse is goed dat Hy jou jou sin sal gee, maar jy sal nie vervuld wees nie. As ons lank genoeg aanhou, sal die Here ons uiteindelik gee wat ons wil he – tot ons eie nadeel.